Aarhus – Salling Rooftop

Den årlige tur til Aarhus startede i dag den 5. december 2025 og planen er at vi skal hygge os helt vildt de næste par dage, hvor vi skal på julemarked, se juleudstillingen og alt mulig andet jule-halløj i Aarhus.

Men først: morgenmad.. på Brandt Brød i Silkeborg

På vejen til Aarhus, slog vi et smut forbi IKEA efter en vandkaraffel til 15 kroner og da vi skulle betale, blev det så til 684,- 😳 Men vi fik så også købt nogle Polly’s (lækkert lækkert slik)

Vi ankom til Aarhus kl ca 15 og parkerede i Bruuns Galleri og fik luftet os selv en smule i shoppingcenteret, inden vi tjekkede ind på Scandic The Mayor. Vi har været her en gang før, men nu er total istandsat og bare pivlækkert hotel.

Vi gik et hurtigt smut over i Ridehuset for lige at se hvad der venter os i morgen.. og wow.. altså, det er SÅ hyggeligt

Vi gik en tur gennem gågaden for at samle appetit til restaurant Zafran.. super lækkert indisk og mellemøstlig mad. Der var noget for enhver smag. Det er mad fra buffet, så der er ingen ventetid.. og prisen er yders rimelig. Stor anbefaling herfra.

Vi besøgte Salling Rooftop og deres Christmas Garden, for at se de 65.000 julelys der er sat op i alle mulige former 🎅

Vi tog direkte hjem til hotellet bagefter, for at se en julefilm og så få sovet, så vi er klar til morgenmad i morgen OG julemarked i Ridehuset ❤️