Vi har glædet os længe til det blev den 22. november 2024.. for så skal vi nemlig på kærestetur til Aarhus, nyde god mad og hinanden til det yderste ❤️
Vi tog hjemmefra i formiddag og kørte til Silkeborg og besøgte Brandt Brød, for at spise lækkert morgenmad/brunch, inden Aarhus.

Da vi ankom til Aarhus, skulle vi finde parkeringskælderen, hvilket viste sig at være noget at en opgave, da de bygger og bygger om i det meste af området.. men til sidst lykkedes det og vi gik derefter en tur i Bruuns Galleri, for at se al den flotte julepynt og opleve stemningen.



Vi havde et par timer, inden vi kunne komme ind på hotellet: Scandic The Mayor, så vi tog i Aros, som Annika ikke tidligere har besøgt.


















Vi fik tjekket ind på hotellet.. super fint men lidt koldt
Sne over det hele og da vi skulle ud og spise aftensmad, sneede det lidt igen.
Vi tog ned på en japansk restaurant, hvor vi fik virkelig god mad: Ramen Takumi

Virkelig god mad og en oplevelse, som man bare SKAL prøve, hvis man er til lidt anderledes mad. Og så smagte det bare vidunderligt. Vi fik dumblings, kimchi og ramen.












Mætte og tilpasse er vi tilbage på hotellet, hvor den står på Vild Med Dans finalen, slik og hygge resten af aftenen ❤️